Hundepension

Faciliteterne er helt i top.

Beskrivelse af bokse og løbegårde

Vi er beliggende på Mors, Limfjordens perle, kun få kilometer fra Legind Bjerge og Jesperhus.

Faciliteterne er helt i top. Vi er godkendt af Morsø Kommune og af Fødevarestyrelsen, der har til opgave at kontrollere, at hundenes velbefindende hos os er i orden.

Pensionen rummer 21 hundeværelser med gulvvarme, alle med permanent adgang til egen overdækket løbegård. Hertil er der tilknyttet syv store udvendige løbegårde, som hundene flere gange dagligt får muligheden for at opholde sig i.

De 21 bokse er fordelt over tre selvstændige enheder, hvilket betyder, at vi kan placere hundene efter temperament, således de kan opholde sig i et stressfrit miljø. Dette sætter vi en ære i. Det handler om tillid, og det er yderst vigtigt for jeres hundes velbefindende, og at I som kunder får tilpasse og glade hunde hjem efter endt ophold hos os.

Priser

  • 1. hund: 175,- kr. pr. påbegyndt døgn
  • 2. hunde: 300,- kr. pr. påbegyndt døgn
  • 3. hunde: 420,- kr. pr. påbegyndt døgn

Der kan også bookes svømning under opholdet.
Det koster 125,- kr. pr. svømning.
Hvis din hund er glad for vand, kan det være en god måde, at give din hund et ekstra luksusophold.

Booking/reservation hundepension

Download og udfyld nedenstående indskrivningsblanket, og send til vores mail: Info@lilleriscenter.dk
Først når du har modtaget en bekræftelse, er reservationen gældende.

Indenfor 14 dage før påbegyndt startdato på opholdet, vil der blive opkrævet det fulde beløb ved afbud.

Du kan indbetale til Sparekassen Thy eller via Mobile Pay.
Oplys din mail, og vi sender dig en bekræftelse.

  • Reg.nr: 9121
  • Konto nr: 0005509998
  • Mobile Pay: 66931

Krav om vacciner

Alle hunde SKAL være vaccineret med følgende to vacciner:

  • Hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse (DHP) – holder i tre år (efter de tre basisvaccinationer, hundene får som hvalp/unghund).
  • Parainfluenza-vaccine/kennelhoste-vaccine (PI) holder kun et år, uanset om den gives som injektion eller nasal.

For at sikre at vaccinationerne beskytter din hund bedst muligt, bør basisvaccinerne være givet mindst 14 dage inden ankomst.
Ligeledes at parainfluenza/kennelhoste-vaccine er givet mindst 72 timer inden ankomsten hos os.

Dette skal du vide

  • Husk at medbringe sundhedsbog så vi kan tage en kopi af vaccinationsattesten
  • Indlevering og afhentning af hunde i pensionen kan ske på følgende to tidspunkter alle ugens dage kl. 09.30 – 11.00 og kl. 16.00 – 17.30.
  • Hvis din hund har behov for medicin, skal dette medbringes i original emballage.
  • Du kan med fordel, medbringe din hunds eget tæppe, seng og legetøj, men dette er på eget ansvar.
  • Du må gerne følge din hund ind i boksen, men undgå en længere afsked, da dette kan gøre hunden utryg.
  • De andre hundepensionærer kan gø meget mens du opholder dig i pensionen, men dette holder hurtigt op, efter at du har forladt pensionen.
  • Under opholdet er din hund udelukkende dækket af din egen forsikring og opholdet er på din egen regning og risiko.
  • Lilleriscenter forbeholder sig ret til, for din regning, at tilkalde dyrlægen, hvis din hund skulle vise sygdomstegn eller komme til skade under opholdet. Vi vil dog altid forsøge at kontakte dig først og aftale nærmere.

Lilleriscenter har udelukkende åbent efter aftale.
Telefonen 93 101 101 har åbent hverdage og lørdage kl. 10 – 16.
Er du interesseret i at adoptere en hund, besøg da Hittehunde og katte, eller kontakt os for at høre nærmere om vores hunde på internatet på mobil 93 101 101 .