Martin Gade Kristensen, Indehaver.
Jeg har arbejdet mange år i den ”socialpædagogiske verden”, fortrinsvis som leder. De sidste to år har jeg dog udelukkende beskæftiget mig med dyr. Senest har jeg været tilknyttet NDA- Nordjyllands Dyreadfærds Klinik v/Vibeke Schellerup Reese, som konsulent.
Jeg har netop afsluttet uddannelsen som Dyreværnskonsulent i DOSO regi.
DOSO står for Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation.
DOSO er en sammenslutning af 23 dyreværnsforeninger og har i alt ca. 130.000 medlemmer.
Hundens Tarv har fuldt medlemskab af DOSO og Jeg sidder i bestyrelsen i Hundens Tarv.
Dyr har altid haft min store interesse, i dag har jeg to Tjekkoslovakiske Ulvehunde og en Alaskan Malemute.
Alle der kender mig vil ofte betegne mig som en rigtig dyreven. Jeg arbejder politisk for bedre Dyrevelfærd, igennem Hundens Tarv, DOSO. Ligeledes har jeg i de sidste 2.år været med i initiativtagergruppen i Demonstrationen Ny Hundelov Nu! Samt været arrangør at Wolfcamp Denmark.
Dyrevelfærd betyder meget for mig, jeg er “motor” og særdeles aktiv i Dyrevelfærdspartiet, der pt. er ved at indsamle vælgererklæringer. – Du kan give din vælgererklæring til Dyrevelfærdspartiet her: http://www.dyrevelfaerdspartiet.dk/?page_id=165

Olivia Gade Kristensen, Hundepasser (All-Round Woman).
Dyr har altid haft min interesse og været en stor del af min hverdag.
Jeg er vokset op med dyr, vi havde bl.a. Hunde, Katte, Kaniner, Får, Geder og Heste.
Dyr og dyrevelfærd betyder alt for mig.
Derfor vil jeg selvfølgelig også gøre mit ypperste for at din Hund får et fantastisk og godt ophold her på Lilleris.
Der er indgået en aftale om, at jeg løbende uddanner mig på Hansenberg i Kolding.
Jeg er medlem af Hundens Tarv og støtter op om Dyrevelfærdspartiet.

 

 

Pia

Pia er den gennemgående person, iblandt alle vore mere en 20 frivillige og dygtige kræfter her på Lilleriscenter

Pia er et meget engageret hunde menneske og har været det i flere år. Pia har en Labrador og en Malinois som hun har fået kåret som politihund. 
Pia varetager stort set alle opgaver på Lilleriscenter, hun er en dygtig træner, vejleder i Svømmepoolen/genoptræning af hunde. 
Ligeledes kørere Pia på de dyreværnsopgaver som Lilleriscenter får fra politiet, og derudover er Pia bestyrelsesmedlem i Hundens Tarv.